Fællesweekend i Hirtshals Spejderhytte.
KFUM Spejderne i Bindslev har i weekenden holdt fællesweekend for alle spejdere i Spejderhuset i Hirtshals. Weekendens tema var FISK.
KFUM Spejderne i Bindslev har i weekenden holdt fællesweekend for alle spejdere i Spejderhuset i Hirtshals. Weekendens tema var FISK.
I løbet af weekenden har nogle spejdere bl.a været på fisketur på molen og andre på strandtur, hvor vi samlede sten, skaller og meget andet, som de yngste spejdere bagefter kreerede fantasifulde væsner ud af.
Krea-værkstedet blev også flittigt brugt til at lave krabber af æggebakker og piberensere, havfruer af halve tøjklemmer, tøjklemme-fisk, paprørs-blæksprutter og meget mere.
De store spejdere lavede egne røgede ørreder over bål, hvor rygeovnen var lavet af gamle kage/chokoladedåser. Og aftensmaden lørdag aften var selvfølgelig Fish’n’Chips, – og de fleste spejdere var ret vilde med både fisken og den medfølgende tartar sauce!
Lejrbålet lørdag aften blev en udfordring for lattermusklerne med de mange konkurrencer og indslag, især husker vi nok alle da Bo blev barberet med en motorsav!
Søndag formiddag havde vi et lille løb omkring spejderhytten, inden forældre og spejdere kunne indtage frokosten i dejligt solskin og vi alle kunne sige tak for en skøn weekend.
Tag et kig i billederne og få et indtryk af weekenden

















